• teater

Sønderborg Teater

Sønderborg Teater ligger tæt ved Sønderborg Slot og bruges flittigt af Sønderborg Sommerrevy og Sønderborg Teaterforening

Sønderborg Teater, der er nyrenoveret og har plads til 500 i salen, er om sommeren hjemsted for én af Danmarks største revy-succeser, Sønderborg Sommerrevy
Resten af sæsonen huser teatret Sønderborg Teaterforening, der står for godt 40 forestillinger i teatersalen og i Alsion per sæson.

Sønderborg Teater har fine forhold for kørestolsbrugere. Der er ingen niveauforskelle mellem indgang, foyer, sal og handicaptoiletter. I salen er stolene på række 7 specielt til kørestolsbrugere.
Salen har teleslyngeanlæg, og brugere af høreapparater bør derfor ikke have problemer.

Teatret, der ligger i tilknytning til hotellet Comwell Sønderborg, bruges desuden til konferencer, foredrag, stand-up og rytmiske koncerter.
Salen kan lejes ved henvendelse til Sønderborg Kommunes Center for Kultur.

Strandvej 1
6400 Sønderborg
Danmark
+45 88 72 54 68
ilun@sonderborg.dk

Lignende steder