• Graastenstien

Vandrerute Gråstenstien

En vandrerute forbi slot og gennem skov

Gråstenstien er en vandrerute på ca. ni km gennem by og skov. På strækningen ligger Gråsten Slot med sin smukke slotspark og torvet i Gråsten, der også er et besøg værd. Turen går forbi Fiskenæs med fritidshuse, wellness-center og legeplads.

Der er gode muligheder for at se fugle og ænder i området fx ved Nybøl Nor og Slotssøen, og i Dyrehaven kan man se spændende træfigurer som fx en flodhest og en frø.

Vil man opleve naturen tæt på, kan man følge de smalle skovstier ved den dybe kløft Gottes Grube og Hundsbjerg Bæk.

Gråsten er desuden kendt for sit gigthospital, der ligger ved havnen. Ikke langt derfra ligger Sildekuleparken, hvor der er mulighed for et pusterum på en bænk.

Gråsten
6300 Gråsten
Danmark

Lignende steder